Auto-apply is a Pro feature

Let Findyet apply to this job for you:

  • Your CV is tailored to this posting.
  • The application form's questions are answered from your profile.
  • You review everything and approve before anything is sent.
  • Findyet submits the application and adds it to your tracker.

Available on Greenhouse postings today, up to 3 applications a day on Pro.

The first 100 verified accounts get Pro free for 90 days.

See plans

Dansk Revision Holbæk

NewBe an early applicant

Erfaren revisor

Posted Updated
Discussion

Revisor med fokus på relationer og rådgivning

Hos Dansk Revision Holbæk har vi brug for endnu en kollega, der vil være med til at skabe værdi og tryghed for vores kunder.

Vi søger en, der kan opbygge stærke relationer og bidrage med faglig indsigt, når vores kunder skal træffe beslutninger om regnskab, skat, moms og virksomhedens udvikling.

Vi har brug for en kollega, der ser både detaljen og helheden. En, der tager ansvar for revisions- og erklæringsopgaver, men som samtidig ved, at den gode kundeoplevelse starter med nærvær, tilgængelighed og en god dialog.

Har du lyst til at blive en del af os?

Vi er næsten 50 kollegaer, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder - og for hinanden. Vi hjælper hinanden, deler viden og tager ansvar for hverdagen i huset.

Vi prioriterer både faglig og personlig udvikling, og vi ved, at trivsel er en forudsætning for gode resultater. Derfor har vi fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv og møder hinanden med fleksibilitet, når behovet opstår.

Vi har samtidig valgt at tænke lidt anderledes og har derfor indført 4-dages arbejdsuge i 7 måneder om året – igen for at skabe plads til familien og fritiden uden for kontoret.

Mange vælger alligevel også at deltage i vores fællesarrangementer uden for arbejdet, herunder personalearrangementer, kædedage, udenlandsture og sociale aktiviteter.

Hvad har vi brug for?

Vi har brug for dig, der trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt. Du bliver en vigtig del af vores arbejde med revision, gennemgang, erklæringsopgaver og rådgivning af kunder inden for regnskab, skat og moms.

Vi værdsætter også lysten til at dele viden, udvikle teamet og bidrage til de stærke relationer, som vores forretning er bygget på.

Du har en HD(R), cand.merc.aud. eller tilsvarende erfaring fra revisionsbranchen.

Vi lover ikke guld og grønne skove…

Vi kan ikke love, at alle dage er ens, eller at revisionsbranchen pludselig bliver mindre travl i højsæsonen. Vi lover heller ikke mirakler. men ...

… til gengæld lover vi ordentlighed, faglighed og et stærkt kollegaskab. Her hjælper vi hinanden, når der er travlt, lytter til hinanden og værdsætter den forskel, vi skaber for vores kunder.

Vi tager vores arbejde alvorligt, men tror på, at de bedste resultater skabes i en kultur med plads til humor og nærvær. For os er den gode arbejdsplads et sted, man har lyst til at være en del af, udvikle sig i og blive hos – i mange år.

Vi ved godt, at et jobskifte handler om mere end arbejdsopgaver og kvalifikationer. Det handler også om mennesker, kultur og mavefornemmelse. Derfor håber vi, at du har fået et indtryk af, hvem vi er. Resten fortæller vi gerne over en kop kaffe og en uformel snak.”

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kan du se dig selv i jobbet?

Så send en ansøgningen med CV til Henrik Møllegaard

Henrik Møllegaard
+45 5945 4800

Dansk Revision Holbæk
Kalundborgvej 133, 4300 Holbæk

Apply

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.