Auto-apply is a Pro feature

Let Findyet apply to this job for you:

  • Your CV is tailored to this posting.
  • The application form's questions are answered from your profile.
  • You review everything and approve before anything is sent.
  • Findyet submits the application and adds it to your tracker.

Available on Greenhouse postings today, up to 3 applications a day on Pro.

The first 100 verified accounts get Pro free for 90 days.

See plans

Københavns Kommune

NewBe an early applicant

Gamingklubmedarbejder til Fritidscenter Amager Midt (25 timer ugentligt)

Posted Updated
Discussion
Vi søger en klubmedarbejder, som har erfaring med gamingpædagogik, hvor computerspil og spilfællesskaber bruges som et pædagogisk og relationelt redskab til at styrke børns trivsel. Det handler om at flytte computerspil fra at være en isoleret skærmaktivitet til at blive et bevidst relationelt og pædagogisk redskab.

Vi ønsker, at vores kommende medarbejder ser medie og gaming i en bredere forståelse end bare at facilitere playstation- og computerspil. Du skal kunne tænke ud af boksen ift. aktiviteten, når det kommer til fællesskaber, relationer og venskaber børn og børn imellem. Medie og gaming bliver således et fælles tredje.

Aktiviteter i forbindelse med spilfællesskaber kan bruges som katalysator ift. samtaler med børn om livets op og nedture. Ved at vise en oprigtig interesse for, hvad de laver og interessere sig for online, kan hjælpe dem med at forstå egne og andres følelser, og hvorfor en kommentar fx kan misforstås eller såre.

Ved at kende de platforme og spil, børnene bruger, møder du børnene i øjenhøjde og taler et fælles sprog. Dermed opbygger du et tillidsforhold til børnene, som gør dem trygge, så de tør henvende sig til dig, hvis noget går galt eller livet gør ondt.

Den pædagogiske opgave er ikke at gøre de unge til professionelle esport-spillere, men at bruge spillet som en arena for social inklusion, trivsel, selvtillid og relationsarbejde. Vores pædagogik er funderet i den legende indstilling, modet til at turde fejle, problemløse og ved deltagelse i meningsgivende fællesskaber.

Vi tilbyder
I Fritidscenter Amager Midt har vi fokus på børneinddragelse i hverdagens aktiviteter, fx i madlavning, rollespil, gaming, kreaværksted og planlægning af ture ud af huset. Vi arbejder systematisk med SMTTE og trivselsværktøj. Vi vægter et højt fagligt niveau som understøttes af kurser, temadage og uddannelse.

Vi har en mediepolitik i klyngen. Mediepolitikken beskriver vores tilgange til forskellige typer af teknologi under betegnelsen 'skærm', digitale medier og platforme, hvilke rammer vi sætter, og hvorfor.

Vi har en god normering med en mangfoldig børnegruppe og en udtalt positiv tilgang og engagement til vores børn/unge, forældrene, hinanden og arbejdet. Det har skabt en behagelig, udviklende og stabil arbejdsplads, hvor man har lyst til at blive, når man først er startet. Vi har en meget fin arbejdsmiljøvurdering samt tilsynsrapport og størstedelen af medarbejderne har været her i årevis.

Arbejdstiderne ligger primært i dagtimerne kl. 12-17.00. Der vil dog i løbet af året være aften arrangementer til ca. kl. 20.30, som fx halloween, sommerfest, farvelfest m.m., hvor vi forventer, du deltager i.

Vi søger en ny kollega, der

  • skal kunne facilitere gaming-pædagogik – en populær aktivitet, der tiltrækker mange børn
  • begår sig hjemmevant på SoMe og gaminguniverser for børn i alderen 10-12 år
  • har hjertet og fagligheden med sig i alt
  • er en teamspiller, der aktivt sætter sin faglige viden i spil og dermed bidrager med at løfte den faglige udvikling i personalegruppen og samtidig kan arbejde selvstændigt og løser sine opgaver
  • har viden om og erfaring med målgruppen.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 25 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Ønsker du mere information vdr. stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagog med ledelsesfunktion (PML) Heidi på 21 36 08 28 mandag-fredag mellem kl. 12-16.00.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 16. november 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Apply

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.