Auto-apply is a Pro feature

Let Findyet apply to this job for you:

  • Your CV is tailored to this posting.
  • The application form's questions are answered from your profile.
  • You review everything and approve before anything is sent.
  • Findyet submits the application and adds it to your tracker.

Available on Greenhouse postings today, up to 3 applications a day on Pro.

The first 100 verified accounts get Pro free for 90 days.

See plans

INNOVATORIUM HERNING A/S

NewBe an early applicant

Gastronom med specialet Kok/Cater til kantine med fællesskab på menuen!

Posted Updated
Discussion

Kom og lav mad i Hernings bedste kantine

Innovatorium er ikke bare et kontorhus i Herning med over 100 virksomheder og mere end 500 brugere - vi er et kontorfællesskab! Hver dag spiser ca. 180 personer frokost i vores kantine, og de kommer lige så meget for snakken og fællesskabet som for maden.
Indimellem har vi større arrangementer i huset, hvor vi leverer en madoplevelse som passer til det format vores brugere har behov for.

Vi leder efter vores nye cater eller kok, der har lyst til faste arbejdstider, et lille team hvor alle bliver hørt, og en hverdag hvor der er kort fra tanke til handling. Har du en god idé om mandagen, kan den stå på buffeten om torsdagen.

Sådan arbejder vi

Vi er et køkkenteam på tre, og vi deler arbejdet ligeligt. Der er ingen opgaver, der er "nogen andens", og vi løfter i flok, også når der er travlt.

Vi roterer mellem stationerne. Du skiftes til at have ansvaret for det kolde, det varme eller salaten. Det giver plads til nye idéer, og alle kan hjælpe hinanden på alle stationer.

  • Dine idéer tæller. Input værdsættes, idéer deles åbent, og vi finder sammen løsningerne der betyder mest: gode madoplevelser for husets brugere.

  • Alle opgaver er fælles. Opvask, egenkontrol, mødeforplejning og daglig rengøring er en fast og naturlig del af jobbet for os alle tre.

  • Der er plads til at fejle, fordi vi tror på at fejlene gør os bedre hvis vi kan tale åbent om det.

Det vigtigste for os

  1. Du har erfaring med varm mad til over 150 personer. Du ved, hvad det kræver at levere kvalitet, smag og tempo på samme tid – hver dag.

  2. Du brænder for at lave god og varieret frokost. Du skaber velsmagende måltider med en god balance mellem grønt, mæthed og fornuftige råvarevalg. Du tager udgangspunkt i sæsonen og har blik for gæsternes behov og ønsker, så frokosten både byder på velkendte favoritter og ny inspiration.

  3. Du tror på at bælgfrugter og korntyper kan være vejen frem. Du er villig til at være en del af omstilling i kantinen for en mere klimavenlig produktion af fødevare

  4. Du tænker i hele råvarer og kloge valg. Du er tryg ved selv at træffe økonomiske beslutninger om indkøb, mængder og menuer med både budgettet og klimaet for øje. Du udnytter råvarerne helt, tænker rester ind i morgendagens menu og tager madspild alvorligt.

  5. Du laver mad til mennesker, ikke bare til en buffet. Brugeroplevelsen betyder noget for dig: at maden ser indbydende ud, at der er noget nyt at opdage, og at brugerne mærker, at der står nogen bag, som gerne vil dem.

  6. Du vil være en del af et ligeværdigt team, hvor alle tager del i helheden, og hvor man hjælper hinanden på tværs af stationer. Du er ansvarsbevidst og tager ejerskab for din station, dine opgaver og køkkenet som helhed. Du kan regne med dine kolleger, og de kan regne med dig.

Derudover forventer vi at du:

Er uddannet Kok/Cater/Ernæringsassistent og det er fordel hvis du har erfaring fra kantinedrift eller hotel- og restaurationsbranchen og gerne fra privat regi.

  • Har lyst til at lege med maden og prøve nye idéer af.

  • Kan lide at tale med folk. Hver dag møder du ca. 200 brugere af huset, der snakker uformelt hen over buffeten.

  • Er social og vægter det gode samarbejde – både i køkkenet og med kollegerne i Administrationen og Facility, som køkkenet er en del af.

  • Arbejder struktureret med tidsstyring, kan vurdere smag, udseende, temperatur og hygiejne.

  • Møder ind med godt humør, faglig stolthed og en tydelig teamånd.

  • Du behøver ikke være 100 meter mester i at fremstille hverdags retter med proteiner fra planteriget, men lysten til at lære og udvikle dig på denne post er et must

Vi tilbyder

  • Faste arbejdstider: 35 timer om ugen ekskl. frokost, mødetid ca. kl. 7–14:30 alle hverdage. Ingen weekender.

  • Et lille team, hvor alle bliver hørt, og hvor der er kort fra tanke til handling.

  • Et afvekslende job, hvor du bager surdejsboller, udvikler nye produkter, laver dagens frokost og står for mødeforplejning.

  • Fokus på faglig udvikling og på at lave lidt grønnere mad hver dag.

  • En arbejdsplads med en positiv og fremadskuende stemning. Du bliver en del af et større team på i alt 7 medarbejdere, som vægter højt humør, gode grin og en løsningsorienteret tilgang.

  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage som afholdes og planlægges indbyrdes i teamet

  • Løn efter kvalifikationer samt frokost- og kaffeordning, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Lyder det som dig?

Vil du høre mere om jobbet, før du søger, så ring endelig til køkkenchef Randi Nybo på tlf. 40859882. Hun fortæller gerne om hverdagen i køkkenet.

Send dit motiverede CV til [email protected] snarest og senest 18. November. Vi holder samtaler løbende og ønsker, om muligt, tiltrædelse 1. December og alternativt 1. Januar.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Innovatorium Herning A/S · Birk Centerpark 40, 7400 Herning

Apply

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.