Auto-apply is a Pro feature

Let Findyet apply to this job for you:

  • Your CV is tailored to this posting.
  • The application form's questions are answered from your profile.
  • You review everything and approve before anything is sent.
  • Findyet submits the application and adds it to your tracker.

Available on Greenhouse postings today, up to 3 applications a day on Pro.

The first 100 verified accounts get Pro free for 90 days.

See plans

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab

NewBe an early applicant

Jura- og erhvervsjurastuderende til Real Estate – DLA Piper, København

Posted Updated
Discussion

Jura- og erhvervsjurastuderende til Real Estate – DLA Piper, København

Læser du jura eller erhvervsjura på 4. semester og frem? Vil du afprøve den juridiske disciplin i praksis og arbejde i et ambitiøst miljø med ansvar og udvikling på alle niveauer? Så søg stillingen som Law Student eller Legal Trainee i en af verdens førende advokatvirksomheder.

Som Law Student/Legal Trainee i Real Estate hos DLA Piper bliver du en del af et internationalt miljø, hvor du arbejder med spændende virksomheder og komplekse juridiske problemstillinger i en af Danmarks mest aktive Real Estate-afdelinger.

Du får ansvar fra dag ét, omsætter teori til praksis og udvikler dine kompetencer i tæt samarbejde med nogle af branchens dygtigste advokater – alt sammen i et stærkt fagligt og socialt fællesskab.

Dine arbejdsopgaver som Law Student/Legal Trainee vil blandt andet være:

  • Juridisk informationssøgning og undersøgelsesopgaver, primært inden for det obligations- og selskabsretlige område.
  • Udarbejdelse af selskabsretlige dokumenter, herunder stiftelsesdokumenter, generalforsamlingsprotokollater, vedtægter mv.
  • Håndtering af afdelingens løbende inkassosager, herunder deltagelse i telefonmøder mv.
  • Udarbejdelse af notater.
  • Udarbejdelse af artikler.
  • Øvrig sagsbehandling.

Din profil

Vi ansætter ambitiøse og kompetente jura- og erhvervsjurastuderende med en imødekommende personlighed og et højt fagligt niveau. Vi forventer ikke, at du har alle svarene fra dag 1. Det vigtigste er derimod, at du:

  • Brænder for juridisk rådgivning af højeste kvalitet og en fremtid som trusted advisor.
  • Er lærevillig, opsøgende og fleksibel.
  • Er nysgerrig og har gåpåmod.
  • Har lyst til at bidrage til fællesskabet i DLA Piper.
  • Er flydende på engelsk i skrift og tale.
  • Har interesse for fast ejendom generelt, herunder f.eks. obligationsret, tings- og kreditorret, erstatning, kontrakt og køb, entrepriseret, miljøret og lejeret.
  • Er nysgerrig på AI og på, hvordan teknologi anvendes i advokatvirksomheder.

Er du bachelorstuderende på 4. semester, ansættes du som Law Student. Hvis du læser på kandidatdelen, ansættes du som Legal Trainee. Du vil arbejde ca. 15 timer om ugen, og arbejdstiderne er fleksible også i eksamensperioder.

Vi søger studerende, der kan starte i februar 2027.

Som en del af din opstart bliver du tilknyttet en introguide fra dit fagområde, så du kommer godt fra start og kan søge støtte og vejledning i dagligdagen hos en erfaren kollega. Vi tilrettelægger et udviklingsforløb, hvor du løbende får struktureret og konstruktiv feedback fra din leder samt en samlet evaluering af dit forløb som Law Student eller Legal Trainee.

Sammen sætter vi rammerne – vi har nogle af de bedste advokater i branchen, som du kan lære af. Vi forventer til gengæld, at du tager ansvar for egen læring og griber mulighederne.

Verden ligger åben for dig

Vil du være en del af en global advokatvirksomhed, hvor vi med kort afsæt kan samle et hold af eksperter fra hele verden, der matcher opgaven, og hvor vi alene i vores stærke netværk på tværs af Norden kan trække på mere end 450 jurister? Vil du bidrage til vores klienters succes i en professionel og ambitiøs advokatvirksomhed, der samtidig er kendt for et uformelt og personligt arbejdsmiljø med plads til humor?

Du vil få ansvar og blive mødt med anerkendelse, respekt og tillid. Fagligt vil du opleve både medspil og modspil, og få mulighed for sparring med kollegaer nationalt såvel som internationalt. Arbejdsdagen byder på rig mulighed for at fremme dine personlige og faglige kompetencer, ligesom du løbende vil blive tilbudt interne og eksterne uddannelsesmuligheder.

Hos DLA Piper gør hver enkelt medarbejder en forskel. Vi vægter at give plads til individet, og det er vigtigt for os, at vi kan være åbne, ærlige, autentiske og uformelle i det daglige. Vi ved, at forskellighed ikke alene gør os stærkere, men også mere innovative og kreative. Samtidig brænder vi for at gøre en forskel og levere god kvalitet med en professionel tilgang.

Vores værdier udleves i alt, hvad vi gør, så deler du dette mindset, er der stor sandsynlighed for en spændende rejse forude:

  • Be Supportive - Vi er hensynsfulde, vægter andre mennesker højt og værdsætter mangfoldighed.
  • Be Collaborative - Vi er åbne, vi bidrager, og vi deltager.
  • Be Bold - Vi tror på os selv og inspirerer hinanden til at være ambitiøse.
  • Be Exceptional - Vi overgår standarder og forventninger.

Hos DLA Piper har den enkelte medarbejder indflydelse, og derfor har vi et arbejdsmiljø og en kultur, som er inkluderende.

Har vi en fremtid sammen?

Har du spørgsmål til stillingen i København, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Specialist Ken Friis Larsen på +45 33 34 03 27 eller via [email protected]

Vi ønsker at fremme en inkluderende rekrutteringsproces og beder derfor om, at du ikke medtager et billede i din ansøgning. Af hensyn til GDPR skal du fremsende din ansøgning, CV og karakterbevis, via søg knappen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

DLA Piper er en af de største advokatvirksomheder i Danmark, der er en del af et globalt netværk. Vores globale tilstedeværelse er forankret i lokal ekspertise, og med mere end 10.000 medarbejdere i flere end 60 lande har vi en unik indsigt i verden omkring os. I Danmark er vi repræsenteret med over 430 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Aarhus. Vi er en full-service advokatvirksomhed, der yder juridisk rådgivning af højeste kvalitet til erhvervslivet og den offentlige sektor.

Læs mere her DLA Piper

Ansøgningsfrist: 20. november 2026

Skills

Apply

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.