Auto-apply is a Pro feature

Let Findyet apply to this job for you:

  • Your CV is tailored to this posting.
  • The application form's questions are answered from your profile.
  • You review everything and approve before anything is sent.
  • Findyet submits the application and adds it to your tracker.

Available on Greenhouse postings today, up to 3 applications a day on Pro.

The first 100 verified accounts get Pro free for 90 days.

See plans

Dansk Auto Logik A/S

NewBe an early applicant

Kontor- eller logistikassistentelev hos Auto Logik i Ringsted

Posted Updated
Discussion

Vil du lære, hvordan kundeservice, administration og logistik spiller sammen i praksis? Hos Dansk Auto Logik i Ringsted søger vi en elev, der er nysgerrig, interesseret i IT og klar til at lære.

Hos os handler logistik om at få biler fra A til B – og om at have styr på alle detaljerne undervejs, inden bilerne skal transporteres. Som elev bliver du en del af den daglige drift og får indblik i, hvordan vi sikrer, at vores kunder bliver betjent professionelt, venligt og til tiden.

Det kommer du til at lære

Du får en alsidig hverdag med opgaver inden for:

  • Registrering af ordrer og opslag af priser.
  • Kundekontakt på telefon og mail.
  • Modtagelse og udlevering af biler – både i vores systemer og fysisk på terminalen.
  • Lagerstyring og elektronisk udveksling af data med kunder.
  • Receptionsarbejde og administrative opgaver.

IT er en vigtig del af vores hverdag. Du får derfor mulighed for at lære vores systemer at kende og på sigt udvikle dig til superbruger.

Hvem er du?

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – det vigtigste er, at du har lyst til at lære og engagere dig i opgaverne.

Vi forestiller os, at du:

  • Er nysgerrig på administration, logistik og kundeservice.
  • Har flair for IT og lyst til at lære nye systemer.
  • Arbejder systematisk og har øje for detaljerne.
  • Tager ansvar og spørger, når der er noget, du er i tvivl om.
  • Har lyst til kontakt med kunder og kolleger.
  • Kommunikerer på dansk i tale og skrift. Det er en fordel, hvis du også kan begå dig på engelsk.

Du skal desuden opfylde adgangskravene til den relevante elevuddannelse.

Din hverdag hos os

Du bliver en del af et team med mange forskellige opgaver og en uformel og direkte omgangstone. Vi lægger vægt på samarbejde og på at give kunderne en god oplevelse.

Arbejdstiden er kl. 08.00–16.00 mandag til torsdag og kl. 08.00–15.30 fredag.

Arbejdssted: Ringsted.

Tiltrædelse: Januar/februar 2027.

Skal din elevtid begynde hos os?

Send din ansøgning og dit CV via Søg-knappen her i opslaget senest den 20. november 2026. Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter så snart den rigtige er fundet. Send derfor gerne din ansøgning allerede nu.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kundechef Christian Holm Christensen på 92 44 99 77.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Se lidt om, hvad vi laver i Auto Logik

Kontaktinformationer

Auto Logik i Ringsted
Balstrupvej 91
4100 Ringsted
Danmark

Rikke Barlow

HR-chef

40803885

Dansk Auto Logik A/S er Danmarks største inden for billogistik. Vi har afdelinger i Vamdrup og Ringsted. Vi varetager desuden også biltransport i Tyskland og Sverige. Læs mere på www.autologik.dk

Om Dansk Auto Logik A/S

Dansk Auto Logik beskæftiger ca. 370 medarbejdere og tilbyder gode og velordnede arbejdsforhold. Aktivitetsniveauet er højt, og omgangstonen er uformel. Vi er en meget serviceminded organisation, og har altid kunden og kvalitet i fokus.

Ved rekruttering til stillinger med særligt fokus på kunde- og samarbejdsrelationer kan det være relevant, at vi foretager en søgning på de sociale medier. Vi anvender interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (f) som hjemmel til at indhente oplysninger om kandidater fra sociale medier. Vi gør det for at kunne vurdere, om du har en profil, der passer ind i virksomheden og i den konkrete stilling.

Vi gemmer uopfordrede ansøgninger i 6 måneder, og de behandles naturligvis dybt fortroligt. Hvis du ønsker din ansøgning slettet inden udgangen af 6 måneder, skal du tage kontakt til HR-chef Rikke Barlow.

Apply

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.