Serviceminded afløsere søges til vores Foodafdeling i Aalborg Lufthavn
Jobbet
Vi søger flere nye salgs- og serviceassistentafløsere til vores Food-områder.
Som afløser i vores Food-områder vil du kunne få vagter i alle vores salgsområder i Foodafdelingen.
Du vil kunne se frem til at blive en vigtig del af et velfungerende team med engagerede kollegaer, der hver dag stræber efter at yde kundeservice i verdensklasse. Du kan forvente at blive en del af en afdeling, hvor sammenholdet og høj trivsel er kendetegnet.
I vores salgsområder skal man være en synlig frontmedarbejder, hvor hovedopgaverne er at betjene vores gæster ved salg af mad og drikke. Desuden er det en vigtig opgave at sørge for, at der altid er fyldt op med varer, og at der ser pænt og indbydende ud.
Du skal være indstillet på, at der i Food-områderne vil være vagter både i de tidlige morgentimer, i aftentimerne samt i weekender og helligdage, da vi skal være på pletten, når der er trafik og gæster i lufthavnen. Arbejdstiden vil blive placeret i tidsrummet kl. 03.00 – 23.00.
Stillingen er en afløserstilling på 7 timer i gennemsnit om ugen. Og stillingerne er som udgangspunkt med opstart den 01.januar 2027.
Din profil
Du har et naturligt servicegen, er meget fleksibel og brænder for den gode kundebetjening.
Du er som person energisk, og så tænker du løsningsorienteret, når store som små udfordringer i dagligdagen skal løses. Endelig er du en holdspiller med gode samarbejdsevner.
Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra lignende stilling.
Du tilbydes
I den første periode vil du naturligvis få den nødvendige oplæring.
Du vil blive ansat på Horestas overenskomst. Derforuden får du pensionsordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder.
Medarbejderne i Aalborg Lufthavn arbejder sammen om at skabe en god oplevelse for vores gæster, hvor vi vil være kendt for en fleksibel og professionel adfærd. Der er en uformel tone, og der lægges stor vægt på gode interne relationer. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed med et stærkt brand samt ordnede løn- og ansættelsesvilkår.
Aalborg Lufthavn er fornyeligt blevet certificeret som Danmarks Bedste Arbejdsplads og du vil kunne læse mere om Aalborg Lufthavns værdier og DNA HER
Kontakt
Yderligere oplysninger om jobbet får du ved at henvende dig til Thor Jensen på mail [email protected].
Vi indkalder løbende til samtaler, så du bedes sende din ansøgning snarest muligt og senest søndag den 15. november 2026.
Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via linket i stillingsopslaget på vores hjemmeside. Ansøgninger sendt på mail vil ikke blive behandlet.
Der er til stillingen et karv om at kunne fremvise en ren straffeattest.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Aalborg Lufthavn – en international lufthavn
Aalborg Lufthavn er Danmarks tredje største lufthavn og en international lufthavn, der forbinder passagererne med resten af verden. Samtidig er vi en nærværende lufthavn, hvilket kommer til udtryk i den måde, vi favner vores gæster på. I Aalborg Lufthavn bestræber vi os på at give vores gæster en følelse af at kunne føle sig hjemme, selvom de er på farten.
I 2025 havde vi mere end 1.5 millioner passagerer, der rejste igennem Aalborg Lufthavn. Et tal, der stiger kontinuerligt med den udvikling lufthavnen befinder sig i. Dette skyldes lufthavnens over 300 kompetente og engagerede medarbejdere, der er med til at levere en service helt i top. Vi arbejder kontinuerligt med medarbejdertrivsel og blev i november 2024 certificeret ”Great Place to Work” og kan i 2025 igen kalde os for en af Danmarks bedste arbejdspladser i kategorien 250+ medarbejdere.
Ansøgningsfrist:
15. november 2026
