Auto-apply is a Pro feature

Let Findyet apply to this job for you:

  • Your CV is tailored to this posting.
  • The application form's questions are answered from your profile.
  • You review everything and approve before anything is sent.
  • Findyet submits the application and adds it to your tracker.

Available on Greenhouse postings today, up to 3 applications a day on Pro.

The first 100 verified accounts get Pro free for 90 days.

See plans

Allerød Kommune

NewBe an early applicant

Social- og sundhedshjælpere til nye faste vikarstillinger på Plejecenter Engholm

Posted Updated
Discussion

Fast månedsløn, tillæg op til 3.500 kr. om måneden og færre weekendvagter – Bliv fast vikar på Plejecenter Engholm.

Plejecenter Engholm søger to uddannede social- og sundhedshjælpere til nyoprettede stillinger som fast vikar på månedsløn. Vi opretter stillingerne for at styrke kontinuiteten for vores beboere, skabe større stabilitet i driften og et bedre arbejdsmiljø. Som fast vikar bliver du en vigtig del af huset og får en afvekslende hverdag på tværs af afdelingerne.

Tiltrædelsesdato er 1. december 2026 eller efter aftale.

Derfor skal du søge
Du får et særligt fleksibilitetstillæg oven i din løn, og afhængigt af hvilke vagtlag du kan dække, modtager du et månedligt funktionstillæg på:

  • 2.500 kr. pr. måned ved dækning af 1 vagtlag
  • 3.000 kr. pr. måned ved dækning af 2 vagtlag
  • 3.500 kr. pr. måned ved dækning af 3 vagtlag

Du får færre weekendvagter
Som fast vikar arbejder du fem weekender på en 12-ugers periode, hvilket er én weekend mindre end
øvrige medarbejdere i samme faggruppe.

Du får

  • Fast månedsløn
  • Fast gennemsnitligt timetal
  • Varierede arbejdsdage
  • Grundig introduktion til huset
  • Dygtige kolleger og høj faglighed
  • Mulighed for at arbejde på tværs af afdelinger
  • Stor betydning for beboernes hverdag

Om jobbet
Du bliver ansat som fast vikar med delvist kendt tjenesteplan, og det betyder, at:

  • En del af dine vagter er planlagt og kendt på forhånd
  • De øvrige vagter planlægges løbende inden for normperioden
  • Du dækker vagter på tværs af Plejecenter Engholm
  • Du bidrager til at sikre stabil bemanding og høj kvalitet i plejen

Vi søger dig

  • Som deler vores ambition om at skabe et godt liv for beboerne gennem høj faglighed, stærke relationer og et tæt samarbejde med pårørende
  • Du møder mennesker med respekt for deres ønsker og understøtter livskvalitet, selvbestemmelse og værdighed i hverdagen
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper.
  • Er fleksibel og trives med variation.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • Bidrager til et godt samarbejde og arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst samt lokal aftale for faste vikarer på månedsløn.

Vil du vide mere?
Kontakt koordinator Jannie Gerner Nielsen på 51 51 80 09. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV
via linket senest d. 22. november 2026.
Der vil løbende blive afholdt samtaler. Vi indhenter referencer og straffe oplysninger inden endelig ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Apply

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.