Auto-apply is a Pro feature

Let Findyet apply to this job for you:

  • Your CV is tailored to this posting.
  • The application form's questions are answered from your profile.
  • You review everything and approve before anything is sent.
  • Findyet submits the application and adds it to your tracker.

Available on Greenhouse postings today, up to 3 applications a day on Pro.

The first 100 verified accounts get Pro free for 90 days.

See plans

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

NewBe an early applicant

SoMe-manager med flair for pressearbejde til Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

Posted Updated
Discussion
Vil du være med til at forme fortællingen om fremtidens Danmark på et af Slotsholmens mest centrale områder? Kan du formidle om kunstig intelligens, videregående uddannelser og banebrydende ny forskning, så alle kan forstå det? Vil du stå i spidsen for at skabe en stærk tilstedeværelse på sociale medier, og har du flair for pressearbejde? Så har vi en spændende stilling til dig.

Om stillingen

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet søger en erfaren SoMe-manager, der kan drive og udvikle ministeriets tilstedeværelse på de sociale medier. Du bliver en del af ministeriets presseteam og vil også skulle løse presseopgaver og indgå i pressevagtordningen.

Dine primære opgaver består af:

  • At stå for den strategiske planlægning og dag-til-dag udviklingen af indhold til SoMe-kanaler – både visuelt og skriftligt.
  • Udvikling af pressehistorier i tæt samarbejde med ministeriets fagfolk og med tæt daglig kontakt til journalister og interessenter
  • Presserådgivning og udarbejdelse af beredskaber, pressemeddelelser osv.
Om dig

Du kan planlægge contentflows og producere indhold, der understøtter (og skaber) den politiske dagsorden inden for forskning, uddannelse og digitalisering. Du forstår, hvordan algoritmerne fungerer og kan skabe indhold, der engagerer. Du skal kunne omsætte fagligt komplekst stof og samarbejde med kolleger med forskellige fagligheder. Derudover skal du have mod på at kaste dig ud i både store og små presseopgaver om alt fra danske børns liv på de sociale medier til omfattende reformer af de videregående uddannelser og Danmarks rolle i det ydre rum.

For at få succes i jobbet, forventer vi, at du:

  • Har politisk tæft og er kreativ og opsøgende
  • Kan arbejde strategisk med sociale medier og følger de nyeste trends på SoMe
  • Kommunikerer klart og præcist – i både tekst og billeder
  • Trives i et politisk miljø med deadlines, som af og til er meget korte
  • Kan tænke i kreative pressevinkler, så selv tunge emner bliver til letforståelige tv-indslag
  • Er indstillet på at have fleksible arbejdstider og indgå i presseteamets vagtordning
Kommunikation og Presse

Du vil blive en del af kontoret Kommunikation og Presse i Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets departement. Kontoret består af 11 dedikerede og fagligt stærke medarbejdere. Vi har travlt i perioder og arbejder på skæve tidspunkter, men vi hjælper hinanden, og vi har det sjovt imens.

Skal du være med til at forme fremtiden?
Viden former fremtiden, og i Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Digitalisering er en del af danskernes hverdag og verden, og i Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministerium skal vi samtidig være Danmarks strategiske blik på digitaliseringen, så Danmark også kan være et digitalt foregangsland i morgen. Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor dygtige og engagerede medarbejdere bidrager til et miljø præget af samarbejde, trivsel og resultater.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig eller specialkonsulent i Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten (AC). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Du kan finde oplysninger om lønniveauerne på .

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konst. kontorchef for Kommunikation og Presse, Poul Aarøe Pedersen, [email protected] eller 29329847.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du på et hvert tidspunkt i ansættelsen kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside fudm.dk. Vi skal have din ansøgning senest tirsdag 17. november 2026.

Vi forventer at holde 2 samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 47 og anden samtalerunde i uge 48. Der kan i forbindelse med ansættelsessamtalerne blive brugt case. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer.

Apply

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.