To praktiske medarbejdere til Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES)
Region Hovedstaden To praktiske medarbejdere til Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES)
Er det dig, der får hverdagens praktiske udfordringer løst? Holder du af at samarbejde med kolleger? Så er det måske dig der er vores nye praktiske medarbejder i Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES).
I CAMES varetager vi uddannelse og efteruddannelse af en lang række faggrupper i sundhedsvæsenet. Vi har særligt fokus på at lave evidensbaseret træning og simulation. CAMES er lokaliseret på Herlev Hospital, Rigshospitalet og Psykiatrisk Center Ballerup, men vi prioriterer fællesskabet og hjælper hinanden på tværs af matrikler. Vi har over 40.000 kursister om året. Foruden træning af tekniske kliniske færdigheder, hjælper vi kommende og nuværende sundhedsprofessionelle med at træne kommunikative færdigheder inkl. konflikthåndtering. CAMES har også en tradition for at udføre internationalt anerkendt uddannelsesforskning. I de kommende år vil CAMES være en del af fusionen til et nyt Region Øst, hvor vi sammen skal styrke tilbud om evidensbaseret uddannelse i regionen. Du har nu mulighed for at være med i denne proces.
Vi søger to praktiske medarbejdere som:
- Har en sundhedsfaglig uddannelse eller erfaring indenfor sundhedsfagene
- Er hjælpsom, udadvendt, tillidsskabende, troværdig og serviceminded
- Er helhedsorienteret og bidrager til at teamet med dine kolleger fungerer bedst muligt.
- Har erfaring med at håndtere praktik ifbm. kursusaktivitet
- Gerne har erfaring med at understøtte simulationsbaseret træning
Din hverdag som praktisk medarbejder:
Vi tilbyder dig en varierende, aktiv og alsidig hverdag. Nogle af dine hovedopgaver bliver at
- Klargøre undervisningslokaler før kurser inkl. opsætning af borde, stole, medicinsk udstyr, dukker m.v. i simulationslokaler.
- Oprydning og opfyldning i køkkener og fællesarealer
- Vedligeholdelse, optælling og opfyldning i depoter
- Modtagelse af varer og andet forefaldende, praktisk arbejde
- Have øje for huset, og sikre at det fremstår indbydende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomst:
Overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1
Overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl. 32.01.1
Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1
Stilling:
Social- og sundhedsassistent
Specialist
Sygeplejerske
Udover startlønnen kan du have:
- ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
- ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
- mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Yderligere oplysninger:
Arbejdstiden er fortrinsvis i tidsrummet 07.30 – 15.00 (37 timer ugentligt). Det primære arbejdssted er på CAMES’ matrikel på Herlev Hospital. For yderligere information, kontakt Sektionschef, Barbara Esbjørn, telefon 21464902 eller [email protected]
Ansøgningsfristen er senest den 8. november 2026. Jobsamtaler afholdes d.18. november 2026. Forventet starttidspunkt er 1. januar 2027.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Det handler om liv
Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstadens koncerncentre træder du ind i en verden af muligheder, indflydelse og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. I den samlede administration bliver du en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.
Vi udvikler livet i regionen. Vores arbejde med rammer og fokus møder patienterne, når de er på regionens hospitaler. Vi understøtter medarbejderne i deres arbejde med patienter og forskning. Og vi arbejder sammen for at skabe grønne løsninger, flere arbejdspladser og en bedre region at arbejde og bo i.
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.
Vil du være med til at gøre en forskel?
Fakta
- Koncerncentrene består af syv centre
- Vi arbejder med sundhed, IT, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling
- Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger
- Vi er ca. 3.100 medarbejdere
- Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.
Vi er i koncerncentrene en del af Solsikkeprogrammet og støtter op om medarbejdere, der er brugere af solsikken.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen.
Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
