Unik mulighed i Afdeling for Kræftbehandling – Sengeafsnit1
Nu har du en unik mulighed for at blive en del af vores team – vi søger nemlig én sygeplejerske.
Vi er et stort, superengageret kollegialt tværfagligt team, fordelt på sengeafsnittet og vores 7 klinikker. Hver dag yder vi basal- og specialiseret sygepleje og behandling til patienter med en kræftdiagnose. Det er virkelig et spændende speciale med multiple karrieremuligheder - vil du med? Her er 6 gode grunde til at søge hos os:
- Dygtige kolleger
Sengeafsnittet er fyldt med dygtige og engagerede mennesker, som hver dag yder sygepleje og behandling på højt specialiseret niveau og møder patienterne der hvor de er i deres behandlingsforløb - Onboarding forløb
Vi ved, at det kan være overvældende at starte i et nyt job, og derfor vil dine mentorer tilrettelægge dit onboarding forløb ud fra din erfaring og kompetencer – hos os vil du aldrig føle dig alene, du bliver en del af noget større. Et onboardingforløb varer typisk 12 måneder, med en introduktionsperiode på 8 uger, hvor du ikke indgår i normeringen - Arbejde hver 4. weekend
Det er meget vigtigt for os, at der er balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv - derfor prioriterer vi at arbejde hver 4. weekend og vi arbejder i 8 timers vagter - Flexible arbejdstider
Du kan også få stor indflydelse på din vagtplan - har du særlige ønsker til din arbejdstid, så lad os gå i dialog og se på mulighederne sammen - Onkologisk Grundkursus & Medicinsk Kræftbehandling
Hvis du er ny i onkologien, tilbydes du vores onkologiske grundkursus og medicinsk kræftbehandling - Karrieremuligheder
Vi har udarbejdet et udvikling- og karrierevejeprogram for sygeplejersker i Afdeling for Kræftbehandling, det bliver du også en del af – hvilke karrieredrømme har du?
Hvem mon du er?
Vi lægger stor vægt på dine medmenneskelige egenskaber og på hvordan du er som kollega. Vi søger en sygeplejerske, der foruden gode medmenneskelige egenskaber, kunne have lyst til at engagere sig i kræftspecialet og vil være en del af en afdeling der vil udøve sygepleje på højeste national- og international niveau. Du ønsker også at arbejde i en fast stilling ca. 32-37 timer om ugen i skiftende vagter og har det fint med weekendvagt hver 4. weekend - Vi glæder os til at møde dig!
Det siger dine kommende kolleger:
Cecilie: ’Her er tryghed, sammenhold og høj faglighed – og hele tiden mulighed for at udvikle sig’
Louise: ’Det er ikke uden grund jeg har arbejdet her i 18 år’
Julie: ’Vores arbejdsmiljø værner vi om, måske er det derfor her er så dejligt at være?’
Har du yderligere spørgsmål?
Så er du altid velkommen til at ringe til oversygeplejerske Sofie Blak Glenvig på telefon 38 68 26 49 eller oversygeplejerske Annette Kjær Mørck på telefon 38 68 13 84
Du kan også sende en mail til [email protected] eller [email protected] - du er også velkommen til en uformel kop kaffe
Ansøgningsfristen er den 11. december 2026 kl. 12.00
Samtaler vil blive afholdt løbende. Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden
Du kan læse mere om os her:
www.herlevhospital.dk/kraeftbehandling
