Auto-apply is a Pro feature

Let Findyet apply to this job for you:

  • Your CV is tailored to this posting.
  • The application form's questions are answered from your profile.
  • You review everything and approve before anything is sent.
  • Findyet submits the application and adds it to your tracker.

Available on Greenhouse postings today, up to 3 applications a day on Pro.

The first 100 verified accounts get Pro free for 90 days.

See plans

DANMARKS STATISTIK

NewBe an early applicant

Vil du lede stærke data- og metodefaglige miljøer og være metodechef i Danmarks Statistik?

Posted Updated
Discussion
Consulting i Danmarks Statistik søger en ledende chefkonsulent med personaleansvar, stærk statistisk metodefaglighed og blik for, hvordan data og statistik skaber værdi for brugerne

Har du en stærk kvantitativ faglighed, erfaring med personaleledelse og blik for, hvordan data skaber værdi for brugerne? Consulting i Danmarks Statistik søger en ledende chefkonsulent, der vil tage det faglige og ledelsesmæssige ansvar for vores datakonsulenter og varetage rollen som metodechef for hele Danmarks Statistik.

En central lederrolle i spændingsfeltet mellem faglighed og forretning
Som ledende chefkonsulent indgår du i ledelsen af kontoret Consulting og refererer direkte til kontorchefen. Du får personaleansvar for medarbejderne i henholdsvis Datakonsulent-teamet og Metode-teamet, og du bliver en central drivkraft i at forbinde stærk statistisk metodefaglighed med en professionel og kundefokuseret opgaveløsning. I stillingen varetager du to bærende hovedroller:

  • Som metodechef i Danmarks Statistik får du det overordnede ansvar for at sætte en tydelig strategisk og faglig retning for statistisk metode i organisationen. Du opbygger og opretholder et strategisk overblik over behov og muligheder for central støtte til statistisk metode, på tværs af Danmarks Statistiks faglige kontorer.
  • Som chef for Datakonsulenterne fungerer du som en spilfordeler og "spillende træner", der skaber de bedste rammer for faglig fordybelse og høj kundetilfredshed og professional opgavevaretagelse.
Du skal som chef varetage den daglige personaleledelse og faglige prioritering for medarbejderne i Datakonsulent-teamet og Metode-teamet.

Forretningsgange og skræddersyede dataløsninger
En væsentlig del af Consultings aktiviteter er indtægtsdækket virksomhed. Det er derfor afgørende, at du har et godt blik for muligheder med data og forretningsgangene omkring skræddersyet statistik — fra kundedialog om opgaveafklaring til prissætning, aftalevilkår og levering af skræddersyede dataløsninger til myndigheder, virksomheder og forskere. Du sikrer, at høj metodisk kvalitet går hånd i hånd med effektive forretningsgange, god datasikkerhed og en udpræget servicekultur.

Dine primære opgaver

  • Personaleledelse og faglig sparring. Sikre trivsel, kompetenceudvikling og faglig prioritering af opgaverne i Datakonsulent-teamet og i Metode-teamet.
  • Strategisk metodeudvikling. Sætte retning for det metodiske arbejde i Danmarks Statistik, rådgive om komplekse statistiske problemstillinger og sikre central støtte til metodiske behov.
  • Forretningsforståelse og kundefokus. Styrke forretningsgangene for skræddersyede statistikker, så kundernes behov omsættes til valide og brugbare løsninger inden for gældende aftalerammer.
  • Tværgående projekt- og økonomistyring.
  • Bidrage til økonomistyring, ressourceallokering og gennemførelse af større tværgående udviklingsprojekter på det indtægtsdækkede område.
Om kontoret Consulting
Consulting består af cirka 40 engagerede medarbejdere, der arbejder i krydsfeltet mellem data, analyse, metode og kundeservice. Ud over statistisk metode og skræddersyede opgaver, servicerer kontoret blandt andet forskere og andre brugere med adgang til mikrodata bl.a. i samarbejde med Det nationale Center for Kunstig Intelligens i samfundet (CAISA). Kontoret omfatter herudover en særlig enhed for International Rådgivning, som varetager internationale rådgivnings- og samarbejdsprojekter i samarbejde med Udenrigsministeriet.

Vi tilbyder et uformelt og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor faglig kvalitet, hjælpsomhed og tæt samarbejde på tværs er i højsædet.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund, samt solid erfaring med at bringe registerdata og datadrevne analyser i spil for eksterne interessenter.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med personaleledelse — eller et veldokumenteret ledelsestalent og mod på at løfte et større personaleansvar.
  • Har indsigt i statistisk metode og evner at identificere, hvor der er behov for central støtte og metodisk udvikling i organisationen.
  • Forstår forretningsgangene ved kundesalg og rådgivning, herunder tilbudsgivning, prisstruktur og aftalevilkår for skræddersyede statistikløsninger.
  • Er serviceminded, tillidsvækkende og stærk til at opbygge samarbejdsrelationer på tværs af faglige domæner.
  • Kommunikerer klart og formår at gøre komplekse metodiske emner forståelige for både medarbejdere, ledelse og eksterne partnere.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en central position som metodechef i Danmarks Statistik, med mulighed for at præge både den metodiske udvikling og den IDV baserede opgaveløsning i Consulting. Du skal varetage ledelse af højtuddannede specialister i et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø med respekt for balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Løn og ansættelse
Ansættelsen sker efter AC-overenskomstens regler om ledende chefkonsulenter med personaleansvar. Der er mulighed for evt. forhandling af et personligt tillæg.

Ansættelsen er på fuld tid og med ansættelsesstart hurtigst muligt, dog senest den 1. februar 2027.

Der vil blive anvendt personlighedstest og case i rekrutteringsprocessen som Danmarks Statistik selv udfører. Ved at indsende din ansøgning giver du samtidig samtykke til, at dine oplysninger må bruges til personlighedstesten, hvis du indkaldes til 2. samtale.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Mikael Skovbo på [email protected] eller tlf. 41 31 74 27 eller vicedirektør Carsten Ulrik Zangenberg på [email protected] eller tlf. 28 35 30 51.

Har du lyst til at tage udfordringen op, så send din ansøgning, CV og eksamenspapirer ved at klikke på knappen ”Søg stillingen” nedenfor.

Ansøgningsfristen er fredag den 20. november 2026.

Vi forventer at holde første runde samtaler i slutningen af uge 48 og anden runde samtaler i starten af uge 50.

Danmarks Statistik ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Danmarks Statistik lever op til EU-direktivet om løngennemsigtighed, herunder kravene om en informeret og gennemsigtig lønforhandling. Du kan læse mere om rekrutteringsprocessen via nedenstående link, som også henviser til startlønninger: Klik her

Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. I Danmarks Statistik arbejder vi for at være samfundets nationale leverandør af uafhængig statistik og data. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 600 ansatte og er en spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Du kan få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på

Apply

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.