VVS-montør til badeværelser og renovering hos private kunder
Kan du lide en hverdag med frihed under ansvar, hvor du selv er med til at præge din arbejdsdag?
Og kunne du tænke dig at arbejde med badeværelser og renoveringsopgaver, hvor du sammen med dygtige kolleger fra andre faggrupper skaber gode løsninger for vores kunder?
Så læs videre – vi har måske stillingen, der passer til dig.
Hvem er vi?
Madsen & Kastberg er en virksomhed i rivende udvikling. Siden vores grundlæggelse i december 2019 er vi vokset fra tre medarbejdere til knap 220 dygtige og dedikerede kolleger inden for vores fagområder: murer-, VVS-, tømrer- og malerarbejde.
Vi udfører både serviceopgaver og større entrepriser – som hovedentreprenør eller i fagentreprise – inden for både nybyggeri og renovering.
Vi søger nu en dygtig VVS-montør, der primært skal arbejde med renovering af badeværelser samt øvrige renoveringsopgaver hos private kunder.
Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi har vores egne folk inden for murer-, maler-, tømrer- og VVS-arbejde. Det betyder, at vi kan løse opgaverne på tværs af faggrupperne og tilbyde vores kunder en samlet løsning – med kvalitet, godt samarbejde og ordentlighed hele vejen igennem.
Din hverdag vil byde på både mindre opgaver og større renoveringsprojekter, hvor du får ansvar for dine egne opgaver og samtidig arbejder tæt sammen med kolleger fra de øvrige faggrupper.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har faglig stolthed, tager ansvar for dine opgaver og trives med en selvstændig hverdag, hvor du har direkte kontakt med kunderne.
Du vil formentlig kunne genkende dig selv i følgende:
- Du er uddannet VVS-montør og har gerne erfaring med badeværelser og renovering.
- Du trives med en varieret arbejdsdag og kan arbejde selvstændigt.
- Du er kvalitetsbevidst og har øje for detaljerne.
- Du er serviceminded og god til at kommunikere med private kunder.
- Du kan lide at samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper.
- Du er mødestabil og bidrager positivt til fællesskabet.
- Du har kørekort.
Vores værdier
De blå trekanter i vores logo symboliserer vores tre kerneværdier: FAGLIGHED, SAMARBEJDE og ORDENTLIGHED. Det er værdier, vi arbejder efter – både i mødet med kolleger, kunder og samarbejdspartnere.
Vi tror på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og at faglig stolthed og godt kollegaskab er fundamentet for de bedste resultater. Vi har en uformel omgangstone og prioriterer det sociale – hvad enten det er med en fredagsbar, arrangementer i vores personaleforening, en julefrokost, eller når vi sammen samler penge ind for at støtte en god sag.
Hos os får du samtidig frihed under ansvar og mulighed for selv at være med til at planlægge din arbejdsdag. Du får en alsidig hverdag med spændende opgaver, gode kolleger og et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden med at skabe de bedste løsninger for vores kunder.
Hvordan søger du?
Vi har ikke brug for en lang, traditionel ansøgning. Send i stedet dit CV og et par ord om dig selv til vores HR, Janne Engmark, på [email protected].
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kenny Jensen på 54581433.
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, så snart vi har fundet det rette match.
Læs mere om os på , eller følg os på LinkedIn.
