Auto-apply is a Pro feature

Let Findyet apply to this job for you:

  • Your CV is tailored to this posting.
  • The application form's questions are answered from your profile.
  • You review everything and approve before anything is sent.
  • Findyet submits the application and adds it to your tracker.

Available on Greenhouse postings today, up to 3 applications a day on Pro.

The first 100 verified accounts get Pro free for 90 days.

See plans

Sex & Samfund

NewBe an early applicant

Web- og Contentmanager (barselsvikariat 25-30 timer)

Posted Updated
Discussion

Vil du være med til at skabe webuniverser og indhold, der hjælper unge, voksne, og forældre med at finde viden, forstå deres muligheder og træffe gode beslutninger om seksualitet, krop og sundhed?

I 2027 bygger vi tre nye sites, flytter indhold fra sexogsamfund.dk og giver vores hovedsite et grundigt eftersyn. Derfor søger vi en 25-30-timers Web- og Contentmanager med solid web-erfaring til et barselsvikariat. Du får mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på nogle af vores vigtigste digitale platforme.

Du får ansvaret for struktur, indhold og brugeroplevelse på tværs af flere sites. Udviklere står for design og teknik, mens du sætter retningen for informationsarkitektur, indhold og brugerrejser og sikrer fremdrift fra idé til lancering og løbende optimering.

Samtidig står du for en stor del af vores kommunikation til stakeholdere, der er en af vores prioriterede målgrupper.

Hvad kommer du til at lave?

Den primære del af din tid går med web- og contentopgaver til vores oplysnings- og rådgivningssider i Umbraco.

Nye sites og webuniverser

  1. Privatsnak og Voksenunivers: To nye målgruppespecifikke sites skal udvikles, indhold skal flyttes, struktureres og omskrives, og hvor det visuelle udtryk tilpasses i samarbejde med bureauet.
  2. Flytning af indhold fra sexogsamfund.dk til en ny multisite-løsning bl.a. målrettet forældre til mindre børn og teenagere.
  3. Udvikling af navigation, brugerrejser og indholdsformater som quizmoduler, video og interaktive elementer.
  4. Tovholder på kontakt og koodinering med bureauer

Udvikling af sexogsamfund.dk

  1. Strukturere og omskrive den internationale del af sitet.
  2. Opdatere eksisterende indhold, så det matcher vores nye strategi, og producere nyt indhold.
  3. Drift og generelle opdateringer

Drift og optimering

  1. Redigere, opsætte og kvalitetssikre indhold med fokus på SEO og webtilgængelighed.
  2. Bruge Google Analytics og brugerindsigter til at prioritere og forbedre indhold.
  3. Udarbejde grafiske elementer, fx i Canva, inden for den fastlagte designretning.

Kommunikation til stakeholdere

En mindre men vigtig del af din tid går med at fortælle vores stakeholdere om det arbejde, vi laver, og den forskel, det gør. Det er blandt andet donorer, fonde, virksomheder og samarbejdspartnere.

  1. Producere indhold til LinkedIn og andre relevante kanaler, fx cases, resultathistorier, billeder og korte videoer.
  2. Der kan forekomme rejseaktivitet ifm. kommunikationsaktiviteterne
  3. Samarbejde med kolleger i kommunikationsteamet og vores fagafdelinger om at finde og formidle de gode historier.

Du bliver en del af et engageret kommunikationsteam, der arbejder både målgruppe- og nyhedsorienteret. Teamet hører under afdelingen for Engagement og Mobilisering, og du refererer til afdelingschef Kasper Skov.

Hvem leder vi efter?

Du skal kunne gå ind i opgaverne og tage ansvar fra første dag. Din baggrund kan være fra en NGO, en virksomhed, en offentlig organisation, et bureau eller som selvstændig. Vi forestiller os, at du:

  1. Har en relevant uddannelse og mindst tre års erfaring med web, content og digital kommunikation.
  2. Har dokumenteret erfaring med at udvikle, omstrukturere eller lancere websites, herunder informationsarkitektur, indholdsstrategi og indholdsmigrering.
  3. Er en stærk CMS-bruger og kan indgå kvalificeret i samarbejdet med bureauer, udviklere og andre tekniske samarbejdspartnere.
  4. Er en stærk skriftlig formidler på dansk og kan omsætte komplekse budskaber til klart, præcist og engagerende indhold for forskellige målgrupper og kanaler.
  5. Har solid viden om SEO, webtilgængelighed, analyseværktøjer og digitale best practices samt blik for visuel kommunikation, foto, video og grafisk produktion.
  6. Arbejder selvstændigt og struktureret, kan drive flere projekter samtidig og motiveres af at skabe forandring inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med særligt Umbraco og Drupal.

Hvad får du hos os?

  1. Synlige projekter, hvor du kan se resultatet af dit arbejde, når nye sites går i luften.
  2. Et job med mening, hvor dit arbejde gør troværdig viden lettere at finde og bruge.
  3. En arbejdsplads, hvor vi tør tale om det, andre bliver flove over.
  4. Kolleger, der brænder for deres arbejde, og et team med plads til faglig sparring og nytænkning.
  5. Fleksibel arbejdstid, fokus på work-life balance og en ugentlig hjemmearbejdsdag.
  6. Løn efter Sex & Samfunds overenskomst.

Det praktiske

Stillingen er et barselsvikariat fra januar til november 2027. Det er i udgangspunktet en 25-30-timers stilling - afhængig af din profil. Arbejdsstedet er vores kontor i København, tæt på Amager Strandpark. Samtaler holdes i uge 47 og 48.

Sådan søger du

Upload din ansøgning og dit CV senest søndag den 15. november 2026 kl. 23.59. Vi tager ikke imod ansøgninger på mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Kasper Skov, [email protected] / 25 31 80 10, eller teamkoordinator for kommunikation Mikkel Dalum, [email protected] / 30 18 26 40.

Om Sex & Samfund

Sex & Samfund er en privat og ikke-kommerciel forening uden partipolitisk eller religiøs tilknytning. Vi arbejder i Danmark og internationalt for at sikre den enkeltes seksuelle og reproduktive rettigheder, uanset alder, køn, etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering, politisk tilhørsforhold, ægteskabelig og social status. Læs mere på .

Skills

Apply

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.